Diagnosekultur: Oplevelsen af psykiske lidelser og diagnoser med særligt henblik på depression og ADHD hos voksne

Diagnosekultur: Oplevelsen af psykiske lidelser og diagnoser med særligt henblik på depression og ADHD hos voksne

I stort set alle moderne, vestlige samfund finder vi meget høje forekomster af en lang række psykiske forstyrrelser. Cirka 50 % af befolkningen vil opfylde kriterierne for mindst en psykiatrisk diagnose i deres liv, og cirka 25 % vil det i løbet af et enkelt år. Sådanne statistikker har været kendt i en årrække, men der er stor usikkerhed om, hvordan de skal fortolkes: Er de tegn på deciderede epidemier af fx depression og ADHD? Eller er der snarere tale om, at vi bevidner en massiv sygeliggørelse af normale menneskelige fænomener? Eller er begge dele tilfældet samtidig?

Dette projekt søger at bidrage til et svar på disse spørgsmål ved at fokusere på depression og ADHD hos voksne. Disse lidelser har både væsentlige ligheder (begge kan fx behandles medicinsk og har stor bevågenhed) og forskelle (fx mht. køn, alder og kernesymptomer). Vi vil undersøge empirisk:

  1. Hvordan det opleves for voksne at få disse diagnoser, og hvilken betydning det har for individer, at deres lidelseserfaring filtreres gennem det psykiatriske og diagnostiske sprog
  2. Hvordan depression og ADHD konstitueres i den offentlige diskussion i medier, film og TV
  3. hvordan disse diagnostiske kategorier rent videnskabshistorisk har udviklet sig og er blevet indflydelsesrige i mange menneskers selvforståelse.

Ved at se på fænomenerne fra flere vinkler samtidig, er ambitionen at kortlægge en omsiggribende diagnostisk kultur og dermed bidrage til en nuancering af diskussionen om psykiatriske diagnoser.

Projektet Diagnosekultur er støttet med 6.955.844 kr. fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.